Workshop

Email: kontakt@performatorium.dk

NYT!

Efteråret byder på performanceworkshop i Odense for musikere og/eller musikundervisere. For mere information og tilmelding:

Workshops

WORKSHOP • NERVØSITET • SCENEOPTRÆDEN

At yde sit bedste i en koncertsituation, optagelsesprøve, audition eller i dagligdagens små præstationer er en færdighed som de færreste husker at give det fokus det fortjener. Nervøsitet og angst er helt naturlige dele af det at være i stand til at yde en toppræstation, hvilket for mange musikere og konservatoriestuderende hører til dagligdagen. Nervøsitet og angst kan vise sig i mange forskellige afskygninger. Det kan være med til at løfte en præstation til det absolut ypperste niveau eller sabotere en præstation. I begge tilfælde vil oplevelsen sætte spor og på den måde få betydning ikke bare på dagen, men også på den lange bane.

Workshoppen tager udgangspunkt i den teoretiske forståelse af hvad mentaltræning kan betyde for ens præstationsniveau, kombineret med praktisk scenisk træning med og uden instrument.

 

Hvem:

Workshoppen henvender sig til musikere, hvad enten man lider af svær præstationsangst eller nyder at stå på en scene.

Workshoppen kan bestilles til institutioner mm.

 

Hvordan:

Workshoppen er delt op over 3 dage. Først to dage, hvor der den ene dag sættes fokus på den teoretiske baggrund for mentaltræning og en bred vifte af forskellige teknikker. Dagen efter anvendes teorien i det praktiske arbejde på og uden for scenen samt med og uden instrument.

Ca. en måned efter workshoppen afholdes en opsamlingsworkshop, hvor man i den mellemliggende periode har kunne afprøve udvalgte værktøjer.

Desuden udføres en spørgeundersøgelse inden første workshop, så workshoppen bliver så relevant som muligt for de deltagende musikere.

 

Hvad får jeg med hjem?

- En grundlæggende forståelse af mentaltræning og hvordan mentaltræning kan løfte dit præstationsniveau

- En vifte af teknikker og praktiske øvelser

- Praktisk erfaring med udvalgte teknikker

- Praktisk scenetræning vha. bl.a. videomateriale

 

MUSIKSKOLE • KONCERT • LÆRING

Nervøsitet og eksponering er en del af livet hvad enten man er studerende eller færdiguddannet, men i hvor høj grad starter nervøsitet og angst allerede som elev i musikskolen?

Workshoppen tager udgangspunkt i hvordan musikskolen kan være med til at forebygge angst og nervøsitet blandt eleverne gennem dialog, leg, andre koncertformer og bevidstgørelse, hvilket ikke bare kan være en hjælp til de spirende musiktalenter, men give en grundlæggende styrke og tro på egen præstation, som langt de fleste mennesker kan have glæde af livet igennem.

 

Hvem:

Workshoppen henvender sig til musikskolelærere inden for alle genre.

 

Hvordan:

 

Pakke 1:

 

Består af 2 workshops samt 2 spørgeundersøgelser/evalueringer.

 

Første workshop har en varighed af 3 timer. Først en foredragsdel, som lægger op til gruppearbejde i små teams om en række cases. Workshoppen afsluttes med en diskussion og opsamling omkring hvilke teknikker eller koncertformer de forskellige lærere har lyst til at afprøve.

Inden første workshop udføres en spørgeundersøgelse, så workshoppen bliver skræddersyet til den enkelte musikskole.

Anden workshop fungerer som en opsamlingsworkshop, hvor der arbejdes ud fra de erfaringer de forskellige lærere har fået efter at have afprøvet teknikker og koncertformer.

 

Pakke 2:

 

Består af 1 workshop samt 1 spørgeundersøgelse.

 

Workshoppen har en varighed af 3 timer. Først en foredragsdel, som lægger op til gruppearbejde i små teams om en række cases. Workshoppen afsluttes med en opsamling og diskussion.

Inden workshoppen udføres en spørgeundersøgelse, så workshoppen bliver skræddersyet til den enkelte musikskole.

 

 

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved